Borgmesteren bød på friskedeller som tak for pokalsejren

FREDERIKSHAVN: Fredag eftermiddag bød borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn White Hawks på fiskefrikadeller, for at fejre den flotte sejr i Final4 pokalturneringen i Aalborg.

- Jeg har taget WhiteHawks tørklædet af i dag, og i stedet iført mig borgmesterkæden. Det gør jeg når vi skal fejre noget specielt, og vi skal i dag fejre, at i har vundet Final4 finalen.

- Vi skal fejre jer i dag, fordi det betyder meget for frederikshavnerne og for kommunen at I har vundet, sagde Birgit Hansen og fortsatte:

- Det giver en sammenhængskraft og vi bliver stolte af jer, og vi føler at i kæmper for os.

- Jeg nyder også at fremhæve vores sejr når jeg kommer rundt i landet, og i dag var jeg sammen med Aalborgs borgmester, og han hadede virkelig, at vi vandt.

- Vi er glade for at i sætter Frederikshavn på Danmarkskortet og vi regner med at I går hele vejen til finalen fortalte Birgit Hansen i sin tale til hockeydrengene.

Udover talen fulgte der også en check på kr. 5.000 fra kommunen.

Det er et tilskud til en fest for spillere og ledere pointerede Birgit Hansen overfor White Hawks ledelsen.

White Hawks spiller tirsdag aften kl. 19.00 hjemme mod Rødovre.

Der er gratis adgang, da Nordjyske Bank er sponsor for kampen. Man behøver ikke hente billetter, men møder blot op.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...