Floorballfabrikken etablerede sig med webshop ved indgangen til december. Og det går strygende

FREDERIKSHAVN: De danske webshops kan indtil videre se tilbage på en rekordtravl 2018 - men selv om webshops i nogen grad kan presse de fysiske butikker, så er der faktisk også mange fysiske butikker, der ser muligheder i at skabe synergier mellem deres fysiske butik og en webshop.

Det gælder blandt andet floorballfabrikken, der for et lille år siden fik fysisk udtryk i Møllecentret og ved indgangen til december lancerede sig som webshop under navnet www.floorballfabrikken.dk.

- Og det har været et virkelig godt valg, siger Mathias Toldbod, der er Sales and Brand manager hos Floorball Sport Danmark i Frederikshavn.

- Siden lanceringen har vi oplevet en ganske stor efterspørgsel på vores varer fra hele Danmark. Og det luner, siger Mathias Toldbod.

Netop evnen til at anvende webshops giver de lokale butikker endnu større potentiel kundekreds.

Så når man ind imellem ser webshops som et modstykke til fysiske butikker, så er det en sammenstilling, der skal tages m,ed en gran salt.

For der er synergier, der kan understøtte ens omsætning - også når man er baseret i Frederikshavn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...