Mandag aften blev spændingen udløst for mere end 100 frederikshavnere, som med længsel havde ventet på sæsonpremieren af Game of Thrones.

FREDERIKSHAVN: Mandag aften blev spændingen udløst for mere end 100 frederikshavnere, som med længsel havde ventet på sæsonpremieren af verdens mest populære serie - Game of Thrones.

Palads Teatret havde inviteret indenfor, så de mange fans kunne nyde den første episode af ottende sæson ”Winterfell”.

- Det gik helt forrygende. Publikum var absolut vilde med at opleve deres ynglingsserie på det store lærred med den store lyd. Salen var så godt som udsolgt - og det var selvfølgelig gratis at deltage, oplyser Kris Søgaard Pedersen fra Palads Teatret

De bedste film bliver bedre når de nydes i biografens mørke - og det samme gør sig gældende for den bedste serie.

- Vi fik så mange positive tilkendegivelser efter forestillingen - og alle ville gerne vide hvornår vi viser den næste episode... Det var en stor oplevelse at dele med så mange passionerede fans, og vi takker mange gange for opbakningen, runder Kris Søgaard Pedersen af.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...