Vil du prøve at spille golf ? -så inviterer Frederikshavn Golf Klub til ”Golfens Dag” søndag 21. juni kl. 13.00

Golfens Dag er et landsdækkende arrangement, hvor landets golfklubber inviterer nye golfere til at prøve spillet. Frederikshavn Golf Klub slår naturligvis også dørene op på dagen, og giver mulighed for at prøve et spil, der appellerer til alle aldersgrupper. Golfen giver også din fritid en social dimension, du får motion og kan konkurrere på det niveau, du synes passer bedst til dit niveau og temperament.

Denne dag får interesserede nye golfere en kort introduktion til teknik, udstyr og spillets grundlæggende facetter – og så skal man selvfølgelig ud og spille på vores øvebane.

Udstyr og bolde kan man naturligvis låne på dagen, ligesom der er et godt opstartstilbud til interesserede, der ønsker at starte på sporten.

Tilmelding til ”Golfens Dag” kan ske på mail: kontakt@fhgk.dk eller tlf. 9843 5588.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...