Vikarbureauet Power People, som siden 2015 har siddet til leje hos FME på henholdsvis Havnepladsen og i Siloen, har nu købt de lokaler i Bangsbostrand, hvor der tidligere var Nordjyske Bank filial.

Ejendommen har gennemgået en større renovering med bl.a. nye vinduer og gulve, og med hjælp fra en indretningsarkitekt, fremstår lokalerne nu lyse og indbydende, og der er plads til seks arbejdspladser. Power People anvender selv de to pladser, og derfor tilbydes de fire ekstra pladser som kontorfællesskab til mindre virksomheder, som har brug for et skrivebord og et mødelokale en gang i mellem.

- Vi er glade for den større synlighed vi får ved at komme ned på gadeplan, og så er det også bare dejligt at være herre i eget hus. Vi har allerede nu udlejet den første plads i kontorfællesskabet. For Thomas og mig der sidder her hver dag, er det en fordel at vi er flere her i huset. Vi har nogen at sparre med, og så er der er også mere liv fortæller Kim Olesen.

Vikarbureauet ejes af Kim Olesen med fem partnere fordelt over landet.

- Bureauet startede i Brønderslev i 2000. Jeg overtog det i 2009, og flyttede i 2015 virksomheden til Frederikshavn. Vi har fem afdelinger i Danmark, hvor Thomas Lodberg som også arbejder fra kontoret i Frederikshavn, dækker Nordjylland. Vi mangler nu kun Syddanmark og Fyn for at være helt landsdækkende med afdelinger.

- Alle vores afdelinger er partnere i Power People, hvor jeg ejer 51% af hver afdeling, og jeg har valgt at afdelingerne skal være partnere i stedet for ansatte, for at sikre at de engagerer sig i virksomheden og for at binde dem til et længere forhold fortæller Kim Olesen.

Power People tilbyder vikarer med dag-til-dag booking indenfor de fleste brancher, og man kan booke helt ned til 4 timer. Et andet af firmaets koncepter er hjælp til rekruttering samt Try&Hire, hvor virksomheden med henblik på fastansættelse har en vikar på prøve i op til tre måneder inden man vælger en fastansættelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...