Skæve tanker og troen på os selv er vejen frem, siger Pauli Jørgensen

FREDERIKSHAVN: I forbindelse med købstadens jubilæum sidste år var der særlig et ord, der gik igen og igen i de mange skåltaler - nemlig stolthed.

Stolthed over at være frederikshavner, stolthed over det, som købstaden har udviklet sig til, og stolthed over at det er sket på trods - altså helt ved egen indsats.

Men meget af stoltheden ligger tilbage i det Frederikshavn, som buldrede afsted i 70’erne.

Kan det krasse frederikshavnske vid - og den selvforståelse, som ikke mindst 70’ene grundlagde i byens borgere, så bruges til et nyt løft af købstaden, her hvor vi står på tærsklen til 2020?

Det spørgsmål kan man måske finde svar på ved at se tilbage til 70’erne.

Og det gør Lokalavisen her over de næste mange uger

Vi har snakket med en række af de folk, der var unge i 70’erne - og som flyttede og skabte noget.

Læs med og bliv klogere på 70’erne.

Måske er der ideer at hente for fremtiden.

I dagens udgave, ser vi tilbage på Frederikshavn, som Pauli Jørgensen oplevede 70’erne i sparekassen, som nybagt husejer og som fodboldspiller i 1. division.

I 1969 startede Pauli i en alder af 19 år som elev i Bangsbo-afdelingen i Frederikshavn Omegn og Sparekasse. Det var dengang der blev skelnet mellem banker og sparekasser. Sparekasserne havde kun private kunder mens bankerne også havde erhvervskunder.

Der var hård konkurrence om de private kunder mellem de lokale sparekasser hvor By og Land sparekassen – senere Bikuben, var den største konkurrent. Dengang holdt By og Land Sparekassen til i den gule bygning ved siden af Frederikshavn Omegn og Sparekasse.

For at yde den bedste service holdt man åbent til kl. 20.00 fredag aften.

Men samtidig nød man godt af 2 timers middagspause hver dag. Så den samlede arbejdstid var ikke mere end 32 timer.

Og det gav god tid til at dyrke idræt. Pauli havde indtil han var 18 år spillet både håndbold, badminton og fodbold men da han kom på 1. holdet i fodbold var det fodbolden der fik førsteprioritet.

Men allerede som 21 årig stoppede han på førsteholdet igen, da den engelske træner Mike Laing’s træningsstil med megen løbetræning, ikke tiltalte en ung Pauli Jørgensen som hellere ville løbe med bolden.

Det betød dog ikke et stop med at spille fodbold.

Det var hyggeligere at spille bold på 3. holdet, sammen med fx Søren Rørbjerg og Anton Krogh. H

er lykkedes det at blive Jyske Mestre uden at træne.

Det blev tiden at stifte familie og sammen med Anne Lise, som Pauli havde mødt i Sparekassen, skulle der bygges nyt hus. Der var gang i parcelhusbyggeriet i starten af 70’erne.

Grundene var dengang meget eftertragtede og på grund af den store efterspørgsel, vandt man sin grund ved lodtrækning.

Og fordi Pauli og Anne Lise ikke var gift fik de 2 lodder.

Det blev til en grund på Padborgvej. Pauli husker endnu da de ville se deres grund.

Det var dengang helt i udkanten af byen og det var faktisk ikke muligt at finde den.

Det var bare et stort vildnis.

Koktvedvej var slet ikke ført igennem, så adgangen til byen foregik via Hjørringvej.

Huset blev bygget færdigt. Men dengang var der orden i sagerne, og man kunne selvfølgelig ikke flytte sammen uden at være gift.

Så de ventede og flyttede først ind i huset den samme dag som de var blevet gift i 1974.

I 1975 kom der igen gang i fodbolden, da Walther Pfeiffer blev ansat som træner.

Pauli havde slet ikke trænet i foråret men kom med på holdet og spillede sin første kamp mod B1913.

Kampen blev vundet stort med 5-1 og senere på året rykkede holdet op i 2. division og senere i 1976 med Carlo Nilonen som træner, rykkede holdet op i første division.

Oprykningen blev sikret ved en kamp ude mod Horsens og ved hjemkomsten omkring midnat til Frederikshavn, var der mere end 1.000 mennesker på Frederikshavn Stadion for at hylde holdet, som kørte æresrunde på stadion i bussen.

Det var dengang der var gang i fodbolden i byen.

Pauli husker kampe mod AaB med 11.000 tilskuere på Frederikshavn Stadion.

Og det blev til 2 år i den fornemste række i Danmark.

Da holdet i 1978 rykkede ud af første division, stoppede Pauli også som førsteholdsspiller, men fortsatte i klubben på diverse seriehold og gik ind i arbejdet i ungdomsudvalget i FfI. Et arbejde som senere i 1984 medførte opstarten af Dana Cup.

Noget Pauli tydeligt husker fra starten af 70’erne var da Erik Mortensen kom til Frederikshavn og afholdt modeshow i Colosseum med ægte franske modeller. Det fik virkelig byen på den anden ende og blev en kæmpe event.

Og så selvfølgelig den tid hvor der virkelig var gang i færgerne fra Sessan Linjen og Stena Line og hvor svenskerne valfartede til Frederikshavn for at handle.

I midtbyen var der 5 store supermarkeder som nød godt af den daglige strøm af turister.

Man sagde at Frederikshavn havde dobbelt så mange detailbutikker, som andre byer af samme størrelse.

Det var et stort pres på midtbyen og hvem husker ikke sætninger som ”Hold byen ren – følg en svensker til færgen”.

Ingen var dog i tvivl om vigtigheden af omsætningen, og det havde store konsekvenser, da det taxfreesalg ophørte.

Man kan have mange meninger om hvordan Frederikshavn er blevet skåret over af E45 og adskilt fra vandet, men Pauli husker tydeligt hvor besværligt det var tidligere, da banen løb gennem byen med overgange i Vestergade, Rimmensgade og krydsede Søndergade.

Det gav massive trafikproblemer og selv en 2 timers middagspause var ikke altid tilstrækkeligt, hvis man skulle fra den ene ende af byen til den anden.

Man kan sagtens være bagklog men det havde været svært at finde en anden placering af banegården mener Pauli Jørgensen, som samtidigt understreger, at vi jo i dag nyder godt af den udvikling, der er på havnen.

Pauli husker at der var gang i Frederikshavn i 70’erne – det var en vild by i forhold til fx Hjørring og det gjorde én stolt af at være frederikshavner.

Og noget af den vildskab har bidt sig fast.

I dag er Frederikshavn mere til musik og rock mens Hjørring er teater og revy. Og det er den vildskab vi skal dyrke.

Vi skal bakke op om dem som har lyst til at lave noget anderledes og til at skille sig ud.

Det er de skæve tanker og troen på os selv er det, der skal bringe os videre, siger Pauli - en vaskeægte frederikshavner som brænder for sin by.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...