Madspilds-projekt får husly på Rosborgvej

FREDERIKSHAVN: Boligforeningen Vesterport har indgået et samarbejde med ”Næstehjælperne Frederikshavn/Hjørring” om fri leje af klublokaler på Rosborgvej i ”Det Gamle Vesterport” til ildsjæle projekt

- Vi blev i starten af december kontaktet af næstehjælperne, som ville hør eom ikke vi kunne være behjælpelig med lokaler, som de kunne bruge til madspilds sortering, udlevering af mad samt meget andet hjælp til reformramte borgere fra 18-45 år, fortæller Vesterports direktør Steen Møller Andersen.

- To tredjedele af brugerne af dette fantastiske projekt er beboere rundt om i boligforeninger i Frederikshavn, og derfor var det magtpåliggende for os, at se om vi kunne finde lokaler til et lokalt projekt bygget op på frivilligt arbejde og ildsjæle.

Vesterport har mange afdelinger, hvor der i alle afdelinger er gode og velfungerende afdelingsbestyrelser, som alle er meget optaget af deres beboers velbefindende i livets rutschebane.

Og da afdeling 1 ”Det Gamle Vesterport” hørte om initiativet og afdelingsbestyrelsen gik det stærkt.

De har et lokale, som tidligere har været brugt til diverse beboerklubber.

Lokalet har i længere tid ikke været i brug og med forståelse fra ”Næstehjælperne”, om at beboerne i afdelingen har første prioritet til at bruge lokalerne en gang i mellem til nye klubtiltag fik de lov til at låne lokalet uden beregning.

- Vi er glade for at Vesterport bakker op om et ildsjælprojekt, som efterhånden er meget stort og er i flere byer i Vendsyssel. Grundstenen i oprettelsen af alle boligforeninger og ikke mindst beboerdemokrati, er jo at give alle en mulighed for en bedre bolig og derved et bedre liv. Mange ting i samfundet har ændret sig siden, men desværre ikke altid til alles fordel.

- Det har Vesterport nu fået mulighed for at hjælpe at ændre lidt på ved at være en del af sponsorerne til ”Næstehjælperne” og at give husly til projektet i et ubrugt klublokaler, fortæller afdelingsformand for afdeling 1, Lene Heisel.

- Det er en kæmpe drøm, der pludselig blev virkelighed, at vi har så meget plads at lave aktiviteter på, at vi pludselig kan samles om andet end blod, sult og nød, at alle de ideer, som de frivillige bobler over med nu kan føres ud i livet. Vi er Vesterport meget taknemmelig.

Udleveringen af overskudsmad blev skudt i gang fredag 14. december fra lokalerne, og fremover er der udlevering seks dage om ugen.

- Aktiviteter starter så småt op i det små her op til jul, men vi er klar for fuld styrke efter jul, fortæller en glad stifter af ”Næstehjælperne” Jannie Sloth Johanson.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...