Godt at vide, at de mange kandidaters plakater faktisk kan bruges til nyttige formål

KOMMUNEN: De mange valgplakater der i ugerne op til valget har levet deres liv i lygtepælene er nu ved at blive nedtaget af partiernes organisationsfolk.

Langt de fleste plakater er lavet af plasttypen – polypropylen, der kan genanvendes til andre nyttige formål.

For at værne om miljøet opfordrer Frederikshavn Affald til at plakaterne bliver afleveret i specielt indrettede containere på deres genbrugspladser.

De politiske organisationer lader til at gå ind for et bæredygtigt miljø og følger opfordringen, hvilket kan ses på de fyldte containerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...