I sidste uge var der første spadestik på MARTECs udvidelser

FREDERIKSHAVN: På MARTEC opleves der en stigning af studerende på de fleste uddannelser, og det giver helt naturligt et positivt pres på faciliteterne.

Det kommer især til udtryk på de to værkstedsskoler på Hånbækvej og på Kragholmen, som hver dag anvendes af studerende fra maskinmesteruddannelsen, skibsassistentuddannelsen, HF Søfart og Skoleskibets elever.

Derfor er det besluttet at udvide de to værkstedsskoler med næsten 800 m2 i alt.

Det er entreprenørfirmaet TRIGON som står for entreprisen, og direktør Karl Erik Slynge indledte spadestikket med at udvise glæde for samarbejdet:

- Vi er meget glade for, endnu engang at blive inviteret til, at blive en del af MARTECs historie. MARTEC spiller en stor rolle i lokalsamfundet, og vi er stolte over at være en del af denne fortælling, sagde han.

Direktør på MARTEC, Pia Ankerstjerne, fik æren af at tage første spadestik med den store gravko.

De nye bygninger forventes at stå færdig efter sommerferien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...