Donationen omsættes til en terapigruppe for unge fra misbrugsfamilier

FREDERIKSHAVN: Lions Club Frederikshavn var i det gavmilde hjørne ved klubbens 60 års jubilæum.

Som tidligere nævnt endte en donation på 75.000 kroner hos TUBA Frederikshavn, der hjælper unge, som er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.

Nu er det så besluttet hvad de mange penge skal anvendes til.

Terapeut i TUBA Frederikshavn, Marianne Bach, fortæller, at de skal bruges på en terapigruppe for unge fra familier med misbrug.

Desuden skal donationen hjælpe med til at frigøre ressourcer, så man kan hjælpe endnu flere unge med at håndtere konsekvenserne af en barndom med stoffer eller alkohol.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...