Østervråpige udstiller sine værker på biblioteket i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Bibliotek byder i øjeblikket på en kunstudstilling med værker skabt af den kun 21-årige Sivanna Hanmer, som trods sin unge alder, allerede har erfaring med både design, skulptur, streetart og maleri.

Sivanna Hanmers nye udstilling, der har fået titlen ”Ind i Sjælen”, rummer nogle meget personlige malerier, som beskriver en følelsesmæssig rejse gennem livets udfordringer, med et unikt syn på ensomhed, stolthed, frustration – og sejre.

Den nordjyske kunstner med rødder i Østervrå, har allerede tilegnet sig erfaring inden for så forskellige kunstarter, som design, skulptur, streetart og maleri.

Sivanna Hanmer er opvokset i et hjem præget af kunst og kunstnerisk udfoldelse, og et ophold på Højer Designefterskole, satte for alvor gang i den kreative proces.

Udstilling kan ses på gallerigangen frem til 3. august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...