Atelier Dyhrberg har fernisering på ny udstilling

FREDERIKSHAVN: Lørdag 30. november slår det lille galleri dørene op for en ny og spændende udstilling af kreative sjæle fra Frederikshavn og omegn.

Der er fernisering på udstillingen fra 11-13.

Der er plads til udfoldelse i fotokunst såvel som akryl og olie på lærred og træ.

Preben Frydkjær, Fryd, maler steder fra egnen og især rapsmarkerne synes han klæder Vendsyssel så fint, og desuden arbejder han også med ekspressive abstrakte motiver.

Dorthe Nielsen fokuserer på dyr og deres finurligheder, og desuden den Mexicanske maler Frida Kahlo, er en inspiration. Det er hendes udstråling, styrke og den måde hun levede hendes liv, siger Dorthe.

Lotte Dyhrberg, som startede galleriet for godt 2 år siden maler meget om naturen og vores forhold til det vilde.

Dette udtrykker hun gennem både dyr og mennesker, og hvordan vi har brug for den fornyelse der sker når man opholder sig i naturen. Desuden siger hun at blomster er et udtryk for en midlertidighed vi må skynde os at nyde, mens vi har dem.

Udstillingen kan ses frem til 21. december.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...