Her ses fra venstre Birgitte Nielsen, Claus Andersen og Steen Karlsen ved afsløringen af værket. Maleriet er titelsat Udsigt med skyer.

Steen Karlsen-værk pryder nu hospices vægge

FREDERIKSHAVN: I anledningen af Hospice Vendsyssels 10 års jubilæum har Nordjyske Bank valgt at donere et maleri til Hospice.

Maleriet er skabt af den frederikshavnske kunstner Steen Karlsen og pryder allerede væggen på Hospice.

- Billedet vækker stor glæde og detaljerne diskuteres af både patienter, pårørende, personale og frivillige, fortæller Birgitte Nielsen, der er hospicechef

Steen Karlsen har selv givet en donation i forbindelse med billedet og derfor har det været muligt at få et meget stort værk.

Efterfølgende vil Steen Karlsen lave alt 75 nummererede lærredstryk og donere en del af indtægten til Hospice Vendsyssel.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...