Danmission lukker genbrugsbutikken på Abildgårdsvej og fortsætter i Søndergade

FREDERIKSHAVN: Danmission Genbrug har i mange år haft 2 butikker i Frederikshavn, ja faktisk så er

Danmission Genbrug i Søndergade en af Danmarks første genbrugsbutikker der åbnede i oktober 1977.

I 1998 startede en lille gruppe frivillige en Danmission Genbrug på Asylgade som i 2014 flyttede til Abildgårdsvej 37, da lokalerne på Asylgade desværre ikke længere kunne bruges.

Danmission har i mange år haft og har stadig et fantastisk og tæt samarbejde med Abildgård Kirken, hvorfor det var nærliggende at flytte tættere på kirken da der skulle findes nye lokaler i 2014.

Nu er tiden dog blevet en anden og for at styrke Danmission Genbrug og Danmissions arbejde i Frederikshavn har man valgt at slå de to butikker sammen.

Derfor er butikken på Abildgårdsvej nu lukket og de frivillige der stod for den daglige drift på Abildgårdsvej, har valgt at hjælpe til med at udvikle butikken på Søndergade. De frivillige er allerede godt i gang på Søndergade og butikken ulmer af liv og initiativer Og som frivillige Brita Nedergaard siger, så er der altid plads til flere frivillige der gerne vil være med i et hyggeligt og spændende socialt samvær, imens man gør noget godt for verdens mest udsatte.

Ophørsudsalg i weekenden

De lukkede lokaler på Abildgårdsvej skal til marts være tømt for inventar og varer, men allerede lørdag 19. januar og søndag d. 20. januar mellem klokken 10 og 14 holdes der ”Ophørs”udsalg på Abildgårdsvej 37, hvor alle kan komme og købe varer og endda inventar til ekstra billige priser.

Denne weekend er der valgt en ny og anderledes måde at holde udsalg. Det er nemlig kunderne der er med til at bestemme priserne, ved at kunne byde en pris på varen eller måske endda et inventar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...