Den internationale Naturvidenskabsfestival rammer Ravnshøj Skole

RAVNSHØJ: 7. og 8. Klasserne på Ravnshøj Skole tager frem til 27. september de naturvidenskabelige dykkerbriller på for at blive klogere på livet i vandet.

Eleverne skal undersøge vand fra vandløb, havet og havnen.

De skal blandt andet undersøge de forskellige vand, for mikroorganismer, næringsstoffer og mikroplast.

I forbindelse med deres undersøgelser får de til opgave at forholde sig fagligt til deres resultater, i forhold til den virkelige verden og fremtiden.

Sidst på ugen inviterer skolen til et åbent hus-arrangement, hvor eleverne skal præsentere deres resultater og overvejelser for skolens andre elever, forældre og bedsteforældre.

Lærerne på Ravnshøj Skole fremhæver, at projektet har til formål at styrke elevernes bevidsthed om vandets kredsløb og forurening. Eleverne vil finde ud af, at vand ikke bare er vand.

De vil skulle reflektere over de dele af verdenen, som ikke synlig med det blotte øje, men som stadig er betydningsfuld.

Over hele Danmark dykker mere end 150.000 børn og unge fra grundskoler og ungdomsuddannelser ned i det våde elements mysterier, når de i slutningen af september bruger alt fra to timer til en hel uge på ny, anderledes og eksperimenterende naturvidenskab.

Temaet for Naturvidenskabsfestival 2019 er ”Vandets hemmeligheder”.

Ravnshøj Skoles lærere har til projektet søgt om og fået bevilget penge til indkøb af blandt andet mikroskoper og mikroskopkamera, samt et vandundersøgelseskit.

Projektet har fået i alt 15.000 kr. til indkøbene.

Beløbet kommer fra Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...