På en time samlede 17 erhvervsfolk omkring 300.000 kroner ind til julehjælp

FREDERIKSHAVN: Dansk Folkehjælp i Frederikshavn kommune samlede torsdag 29. november ind til årets julehjælp.

Traditionen tro fik Dansk Folkehjælp hjælp fra folk fra kommunens erhvervsliv.

17 indsamlere var mødt op i Restaurant Møllehuset, hvor de ringende rundt til folk i deres netværk for at bede om en skilling til de familier i kommunen, som ikke har mulighed for at give deres børn en god jul som ligner de andre børns jul.

Julehjælpen består af tre gavekort på 500 kroner til henholdsvis REMA 1000, Fætter BR og Sportmaster.

- Vi har ikke gjort det helt op endnu, men jeg regner med at vi lander på omkring 300.000 kroner. Sidste år samlede vi 340.000 kroner ind. Selv om beløbet er lidt mindre i år, så er det stadigvæk et flot resultat, siger Erik Sørensen, lokalformand for Dansk Folkehjælps afdeling i Frederikshavn kommune.

I fjor modtog den lokale afdeling 170 ansøgninger om julehjælp.

- Vi skønner, at tallet bliver lidt højere i år. Vi lander nok på omkring 180 ansøgninger, siger Erik Sørensen.

Det præcise antal kender man først, når ansøgningerne er gået igennem.

Fristen for at søge um julehjælp udløber fredag 30. november.

De 17 i ndsamlere:

Ulla Mosich - Ålbæk gl. Kro.

Ditte F. Nielsen - Launis.

Henrik Frederiksen - Jyske Bank.

Lars Mellemkjær - landmand.

Torben Schioldan - Nordjyske Bank.

Stefanie Lynge Eriksen - Hjulmand&Kaptain.

Thomas Precht Levorsen - Arbejdernes Landsbank.

Vagner K. Jensen - Norisol.

Anders Krøgh - Spar Nord.

Claus Nielsen - Sparekassen Vendsyssel.

Martin Høeg - WGS.

Morten Vestergaard - Vestergaard Marine Service.

Per Malmberg - Arena Nord.

Mikkel Seedorf Sørensen - Frederikshavn Havn.

Søren Larsen - Emil Sørensens Eftf.

Karina Søndergård - Hjulmand&Kaptain.

Kristian Thostrup - BDO.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...