Galleri inviterer folk at blive fotograferet foran en juleinstallation

FREDERIKSHAVN: I Galleri Virak hænger en helt ny juleinstallation lavet af kunstner Jørgen Agerbæk. “Med kærlig hilsen” hedder installationen og rammer lige ind i vores digitale verden med et håndlavet og håndskrevet tvist, der er modsat maskiners kodede sprog og udtryk.

Stiller du dig midt i den, kan du med din telefon eller dit kamera få taget et billede til dit digitale julekort. Med nisser, hjerter, guirlande og håndlavede, gammeldags frimærker med kunst.

Installationen med det store postkort er placeret bagest i galleriet og er til fri afbenyttelse i galleriets åbningstid. Kunstnerne i galleriet hjælper dig gerne med at få taget dit billede. Så kig indenfor og få taget årets julebillede, som du kan sende til alle dem, du vil berige med en digital julehilsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...