Scenen er sat til stor kunst i næste sæson

FREDERIKSHAVN: Scenen er sat for et valg af muligheder, teater for alle uanset hvem man er.

Frederikshavn Teaterforening er nemlig nu klar med løssalgsbilletter til sæson 2019-2020.

- Og den byder på et eldorado af muligheder, fortæller formand Lilly Pedersen.

- Vi får i den kommende sæson besøg af André Andersen med Heksejagt, Ungdomsteater over filmen Fucking Åmål, Something omkring 50 året for Abbey Road udgivelsen, Familieforestilling Den lille prins af Antoine de Saint, En aften med Susse Wold, Jørgen Ryg cabaret fremført af Bodil Jørgensen, Kirkekoncert med Kurt Ravn og Fladstrandkoret, Folketeatrets storslåede giro 13 Musical Så længe mit hjerte slår, med bl.a. Sonja Oppenhagen og Tom Jensen, herligt gensyn med Karen-Marie Lillelund, Danske operettetoner Det´ lunt i nat, Strindberg Dødsdansen opført af Waage Sandø Pia Jondal og Ole Lemmeke, Det Kongelige Teater med Ingmar Bergmanns Scener fra et ægteskab, fremført af Stine Stengade og Morten Kirkskov, Figaros med Elverhøj, Folketeatrets komedie 2 på tur fremført af Kurt Ravn og Peter Schrøder, en hyldest til baggårdspumaen Otto Brandenburg fremført af Jesper Lohmann med orkester på Hovedgården Knivholt, David Bowies musik omsat til smukt danseteater, siger Lilly Pedersen mens hun tager en dyb vejrtrækning efter den store gennemgang af sæsonprogrammet på under et minut.

Nu er det jo kun hovedoverskrifterne men ingen tvivl om, at der venter den ene godbid efter den anden i næste sæson, som i øvrigt sluttes af med Folketeatrets kæmpe familieforestilling Sebastians Skatteøen med Kasper Leisner og Szhirley i de fremtrædende roller.

- Vi glæder os rigtig meget og håber at vores gæster vil tage godt imod vores store palette at dansk og udenlandsk scenekunst.

- Vi kan med sikkerhed sige, at det er topprofessionelle og kunstnerisk dygtige gæster, vi får på besøg, siger formanden der opfordrer til, at man klikker ind på www.frederikshavnteaterforening.dk og sikrer sig billetter til en eller flere af forestillingerne

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...