Lørdag den 27. juli fra kl. 22.30 – 23.30 kan I komme på tudsetur. Arrangør er Det Grå Fyr og Skagen Fuglestation

For når natten bryder frem kravler tudserne frem og fanger insekter ved bygningerne omkring Det Grå Fyr.

- Kom med os ud på en stemningsfuld tur, hvor vi udstyret med lommelygter opsøger padderne. Der er rigtig gode muligheder for at komme helt tæt på skrubtudser, frøer og den sjove strandtudse. Strandtudser er sjove, kvækker gerne, er gode til at svømme, klatrer og graver. De leder efter føde om natten på bare og sandede områder.

Tilmelding er ikke nødvendig. I møder bare op ved Det Grå Fyr, Birders Club. siger de fra Skagen Fuglestation og Det grå Fyr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...