Tilsat et passende drys Erna Iversen blev det et formidabelt møde på Gymnasiet

FREDERIKSHAVN: Overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, fra Rigshospitalet var mandag på besøg ved de ansatte i Frederikshavn Kommune og havde medbragt en noget usædvanlig gæst nemlig, Erna Iversen

Overlægen gav de ansatte en forelæsning om sundhed, bl.a. hvad og hvor meget man må spise, hvor meget man bør røre sig og hvor farligt er det at ryge.

KRAMS faktorer har været kendt i mange år, men kan aldrig siges for tit.

Kost, alkohol, rygning, motion og sex – eller social. Det er faktorer vi skal have fokus på, ikke mindst for at forebygge sygdomme, men også for at få et værdigt liv.

Overvægt er et stigende problem i Danmark – og det er noget vi alle skal forholde os til.

Desuden er der evidens for, at mennesker der er sociale og har en eller flere venner, lever længere.

Det var en eftermiddag med fakta og det var berigende, at der ikke var ret mange power points, men masser af ord der satte gang i tankerne hos os alle.

Skræmmende er det, at så mange unge mennesker ryger og endnu mere skræmmende, at der i Danmark dør 13.600 personer om året, på grund af rygning og de følgesygdomme det giver.

- Peter Larsen, alias Erna Iversen kom springende ind på scenen og fik gang i lattermusklerne hos os alle, fortæller Lilly Pedersen fra Trivsels- og sundhedsfremmegruppen.

- Sikke en energi og en af vores kollegaer Søren Vestergaard Pedersen blev i den grad overmandet af Erna Iversen – eftermiddagen sluttede med at vi alle sang med på Den allersidste dans. det var bare en herlig eftermiddag som ansat i Frederikshavn Kommune - en eftermiddag der gav stof til eftertanke og skabte trivsel.

Det var Trivsels- og sundhedsfremmegruppen for alle ansatte stod bag eftermiddagens arrangement.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...