Endnu flere skal lære remsen at kende

KOMMUNEN: Hvert år får 12.000 danskere et stroke - det som de fleste af os kalder for en blødning eller en blodprop i hjernen.

Over 90 pct. overlever, men halvdelen af de overlevende får middel til svære mén i form af varige lammelser og alvorlig hjerneskade.

Hvis flere mennesker skal overleve til et godt liv, er der brug for danskernes hjælp.

Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden går derfor ud med indsatsen ’Stræk, Snak, Smil’, der skal lære endnu flere danskere symptomerne på stroke at kende, så flere mennesker kan overleve stroke med kun få eller ingen mén – og med en god livskvalitet.

Er der mistanke om, at en person har fået et stroke, skal man teste, om han eller hun kan strække armen, tale normalt og smile – langt de fleste personer med stroke vil ikke være i stand til at udføre de tre øvelser.

- Da vi introducerede danskerne til stroke i efteråret, tog rigtig mange budskabet om ’Stræk, Snak, Smil’ til sig.

På få uger steg andelen af danskere, der uhjulpet kendte til mindst ét af de hyppigste symptomer på stroke, fra 41 til 64 pct. Vores ambition er, at andelen skal endnu højere op, og derfor bruger vi Hjerneugen til endnu en gang at sætte fokus på, hvorfor det er vigtigt at kende symptomerne på stroke, siger professor Christina Rostrup Kruuse.

- For at begrænse skaderne på hjernen mest muligt skal behandling af stroke sættes i gang indenfor fire en halv time, fra de første symptomer viser sig.

- Derfor er der ingen tid at spilde, hvis man oplever, at ens mor, bedstefar eller en anden person pludselig reagerer usædvanligt. Hvis man kender symptomerne på et stroke, vil man kunne handle hurtigt, og derfor håber vi, at endnu flere danskere vil tage ’Stræk, Snak, Smil’-remsen til sig og tale med deres pårørende om, hvordan de vil handle, hvis de pludselig står i en situation, hvor der er mistanke om et stroke.

Hjerneugen markeres i hele landet med gratis arrangementer for børn og voksne, der handler om hjernens finurligheder, men også om de mere alvorlige sygdomme som stroke.

Symptomerne på stroke kan være diffuse, og personen med stroke er ofte ikke selv i stand til at vurdere alvorligheden. Derfor er det i høj grad pårørende og andre i den ramte persons nærhed, der skal reagere.

- Ved den mindste mistanke om stroke skal man ringe 1-1-2 med det samme. Det værste, man kan gøre, er at se tiden an eller at få en tid hos egen læge til dagen efter, for så kan der ske uoprettelige skader på hjernen i mellemtiden. Husk på, at de fleste strokepatienter ikke er i stand til selv at vurdere alvoren i deres symptomer. Så hvis de slår det hen eller vil sove på det, så er opgaven for de omkringværende personer at insistere på at ringe 1-1-2, siger Grethe Thomas, der er projektchef og ansvarlig for akutområdet i TrygFonden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...