Carl Chr. Madsen
Gustav Ljunggren indtager Maskinhallen

Normalt er han i baggrunden, men torsdag er han i front i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Senest var Gustav Ljunggren med på CV Jørgensens Danmarksturne. Og det fortæller lidt om det musikalske menneske, der nu gennem over 20 år har spillet med næste alle de danske artister, man kan komme i tanke om.

Torsdag er Gustav Ljunggren i Frederikshavn sammen med sin makker i 20 år - Emil De Waal.

De har begge flere gange været i Det Musiske Hus og Maskinhallen i forskellige konstellationer - men denne aften er de alene - når de giver koncert, der fejrer deres 20 årige musikalske venskab.

Alt fra nummer et hits på Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina.

De spiller i Maskinhallen - og med et helt nyt koncept, hvor de inviterer lokale talenter på scenen og akkompagnerer dem.

Denne aften har de i samarbejde med Det Musiske Hus inviteret Linda Josefsen.

Linda er en ung artist fra Mors - med en krystalklar stemme med keltiske undertoner.

Hun har Andreas Westmark med på scenen.

Koncerten er i Maskinhallen, torsdag 8. november kl. 20.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...