Poesiparkens nyeste værk udtrykker stoltheden og glæden ved at være frederikshavner

FREDERIKSHAVN: På Frederikshavns fødselsdag onsdag blev digtet ”Stolt af min by” føjet til Frederikshavn Poesipark - Byfondens ambitiøse satsning og den eneste af sin slags i Danmark.

Bangsboskoven og Møllehuset er lokationen for værket,

Teksten er skrevet af komponist og sangskriver Mathias Madsen Munch, der skabte teksten som hyldest til byen i forbindelse med Købstadsjubilæet sidste år som en del teaterkoncerten ”Historien om Købstaden”.

”Stolt af min by” blev første gang opført af Caspar Phillipson og Jimmy Jørgensen foran Krudttårnet, men nu er teksten foreviget neden for Pikkerbakken, hvor den retteligt hører hjemme:

- Dagen i dag er stor for mig. Teksten til ”Stolt af min by” er blevet en del af Poesiparken i Frederikshavn - min barndomsby og mit holdepunkt igennem hele livet.

- Det er en helt surrealistisk oplevelse.

- Bedst af alt, har digtet fået sin plads i en af de flotteste dele af byen, nemlig i Bangsboskoven, lige ved stien op mod det knejsende udkigspunkt Pikkerbakken.

- Her malede min morfar sine malerier, og her gik min familie ture, da vi var små og fodrede ænderne i åen – selv om det vist ikke var så sundt for ændernes fordøjelse, men idyllisk er mindet.

- Nu løber jeg selv rundt i Bangsbo, hver gang jeg er i byen, i Danmarks utvivlsomt flotteste skov.

- Jeg håber på, at kommende generationer Madsen Munch også i fremtiden kan læse med. Lige nu jeg er bare så ovenud glad for at Byfonden og Poesiparken har valgt mit digt og stolt over at være fred’rikshavner, siger Mathias Madsen Munch.

Og netop stoltheden over den by og den landsdel, man kommer fra er efter hans vurdering helt afgørende for evnen til at kunne forløse sine potentialer.

- Jeg har lært nogle helt særlige værdier ved at vokse op i Frederikshavn.

- Jeg har haft plads til at udfolde mig og fået mulighed for udvikle mine kompetencer, og derigennem har jeg fået en ukuelig tro på, at mine projekter nok skal lykkes.

- Det er nødvendigt at have en vis portion selvtillid, for at kunne virke som komponist og sangskriver – men jeg har lært, at man aldrig kan hvile på laurbærrene. Kun ved hårdt arbejde kan man nå sine mål, siger komponisten og sangskriveren.

Mathias Madsen Munch arbejder i dag som huskomponist i DR Musikariet.

Til november har han premiere på den interaktive vikingekoncert Vardlokkur, hvor hans sangtekster er inspireret af Vølvens Spådom og hvor musikken er komponeret i tråd med hårdstlående vikinge-heavy.

Han har haft stor succes med eksport af sine værker fra DR Musikariet og skal i oktober til Ekaterinburg i Uralbjergene med sit stryger-ensemble, hvor koncerten Den Uendelige Labyrint opføres på russisk.

Netop Den Uendelige Labyrint er et af de vel nok mest opførte klassiske kompositionsværker rettet mod børn og unge i Danmark.

Værket har for længst rundet koncert nr. 100.

Men ude godt – hjemme bedst.

En af de største glæder i komponistens og sangskriverens liv er nemlig, at han fortsat laver mange projekter i og omkring Frederikshavn.

Således har han alene i 2019 været to måneder i byen blandt andet i forbindelse med produktionen af den ambitiøse teaterkoncert ’Krigen om Vartegnet’, som Jan Michael Madsen og Fonden Tordenskiold producerede.

Her skrev Mathias nye sange om Frederikshavn og byens historie – herunder sangen om Krudttårnet og dets flytning i 70’erne. Men ikke alene bruges tiden på planlagte byprojekter – de bruges også fremadrettet i hans virke.

Det er nemlig ingen hemmelighed, at de bedste af hans sange stadigvæk skrives ved barndomsflyglet i familiens skød i Frederikshavn.

Så byen vil for altid være en afgørende del af hans identitet – både som person og som kunstner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...