Forsyningen har overtaget leverancen
STENHØJ: Frederikshavn Vand A/S overtager forsyningspligten fra Stenhøj Vandværk I/S.
Det betyder, at forbrugere i og omkring Stenhøj fremover får leveret drikkevand fra Åsted Vandværk.
Frederikshavn Vand vil desuden varetage aflæsninger og afregninger hos forbrugerne i området.
Stenhøj Vandværk har i alt 87 forbrugere med et samlet årsforbrug på cirka 20.000 kubikmeter årligt.