Indtil afsløringen må vi nøjes med kunstneren på podiet

Det sker i morgen mandag lige inden starten på Cup No. 1

FREDERIKSHAVN: I morgen afsløres den bronzestatue af Harald Nielsen, som har været undervejs et årstid.

Statuen af fodboldlegenden, som fik sin fodboldopdragelse i FfI, før han blev professionel i Italien, bliver afsløret i forbindelse med åbningen af Cup No. 1, som finder sted i morgen 9. juli for an Arena Nord.

Det sker med start kl. 17.30, hvor Tordenskioldsgarden spiller.

17.45 byder Pauli Jørgensen velkommen på vegne af F.f.I. og giver derefter ordet videre til borgmester Birgit Hansen.

Kort før kl. 18. vil Harald Nielsen enke Rudi Nielsen sammen med sin nære familie afsløre statuen.

Bronzestaten, som billedhuggeren Christian Svendsen har lavet i sit atelier i Aalbæk, er støbt på et bronzestøberi i Norge.

Selve statuen er to en halv meter høj, og når den er kommet på plads inde i rundkørslen foran Arena Nord, er Guld-Haralds isse fire meter over vejniveau.

Efter afsløringen vil først Rudi Nielsen tale efterfulgt af Steffen Nørgaard fra SparNord Fonden og Per Malmberg fra Arena Nord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...