Masser af shows på bedding

FREDERIKSHAVN: Som sædvanligt bliver kulturhusene i Frederikshavn fyldt godt op med standup i 2019 og 2020.

Allerede i februar er der to shows med Frank Hvam og Mick Øgendahl i Arena Nord – onsdag 27. februar kører det af stablen og der vil være plads til 1.250 gæster pr. show.

Første show kl. 19 er stort set udsolgt med kun ca. 20 enkelt pladser ledige – til show nr. 2 kl. 21.30 er der allerede solgt tæt på 700 billetter – så i alt er der solgt 1.900 billetter til det show.

Til september 2019 får Frederikshavn besøg af Torben Chris i Maskinhallen med sit ABC-show, i oktober er det Thomas Warberg med sit one-man show – i november gæster Jonathan Spang os med showet Typisk.

På nuværende tidspunkt er Rune Klan allerede booket til 2020, hvor han 25. april 2020 gæster Det Musiske Hus med showet Håbefuld. siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...