FfI Fodbold ansætter ungdomskonsulent

FREDERIKSHAVN: Ffi Fodbold har valgt at pege på Michael Jørgensen som ny ungdomskonsulent.

Ungdomskonsulentens primære opgave er at vedligeholde og udvikle klubånden, de enkelte årganges trivsel og virke og den enkelte spillers fodboldmæssige udvikling.

- Vi ved godt at vi er nødt til at have succes på flere parametre, hvis vi skal være en attraktiv klub.

- Vi har oplevet en sportslig succes for vores førstehold, men vi er samtidig opmærksomme på, at alle skal kunne være med i en klub som Ffi. Derfor er jeg rigtig glad for, at Michael har sagt ja til denne opgave som ungdomskonsulent. Michael er kendt for sit store engagement og fodboldfaglige kunnen, så jeg er slet ikke i tvivl om, at han vil styrke vores udvikling på ungdomssiden, siger formand for Ffi Fodbold, Anders Brandt Sørensen.

Michael Jørgensen har været træner i klubben i 6 år, licenstræner og i øjeblikket er han cheftræner for Ffi’s U15-hold.

- Jeg har altid været glad for at komme på Fodboldvej, og der er ingen tvivl om, at Ffi Fodbold er min klub. At være ungdomskonsulent i klubben falder naturligt i tråd med min trænergerning og mit arbejde i klubbens ungdomsudvalg, siger Michael Jørgensen, der er fyldt med ideer til en god og samlet udvikling for vores spillere, trænere og ledere og klub.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...