Kommunens tre biblioteker sætter gang ide de 5-7-årige

KOMMUNEN: Bibliotekerne i Frederikshavn Kommune er for fjerde gang med i den landsdækkende kampagne Sprogfitness, hvor børn i alderen 5-7 år sætter særligt fokus på de sproglige evner i en god kombination af leg, ord og bevægelse.

Det er sjovt at lege med sproget, og så bliver man klogere af det. I 2018 deltog omkring 120 børnehavebørn i Sprogfitness enten i Skagen, Frederikshavn eller Sæby. I år er der igen sendt invitation ud til institutionerne, som har meldt positivt tilbage.

Fredag den 10. maj går det løs på Frederikshavn Bibliotek, onsdag den 15. maj gælder det Skagens Bibliotek og endelig onsdag 22. maj er det Sæby Bibliotek, der er værter.

Børnene bliver i løbet af et par timer udfordret med forskellige lege og temaer. Alt sammen ved hjælp af ord, billeder og farver, som skulle findes og kombineres – måske med hjælp fra en god ven. En ekstra bonus er nemlig, at samarbejdsevner og sociale kompetencer også får et skub i den rigtige retning. Bibliotekets personale agerede poster, og forklarede hvert sted børnene de enkelte opgaver.

Deltagerne plejer at være topmotiverede, når de ankommer, og flere har de foregående år haft særlige kendetegn i form af ens veste og enkelte pepper også hinanden op med fede kampråb.

Sidste år lød det bl.a.: ”Seje piger - friske fyre vi er ikke til at styre”, uden at det kom til uroligheder. Alt foregik en rigtig god stemning præget af knagende hjernevindinger og ivrige børnestemmer, der forsøgte at knække koderne på de enkelte poster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...