I denne uge er Strandby besøgt eller hjemsøgt af pirater med grønne spejderuniformer. Strandbyspejderne holder landslejr for Metodistkirkens spejdere og samler patruljer fra Rønne, København, Odense og Århus. Temaet for lejren er Piratakademiet og aktiviteterne er tilrettelagt efter inspiration fra havet med plyndingsekspeditioner og søtogter. Spejderne har prøvet at gå planken ud (direkte i havnen), lært sørøversprog, været på skydebane og bygget deres egne både. Der bliver også tid til mere almindelige spejderfærdigheder som at bygge lejrplads, rejse telt, lave mad over bål, tage på løb og gå hike. Sommervejret, stemningen og sammenholdet er helt i top. Det fortæller Louise Aaen, præst i Strandby Metodistkirke og formand for MBUF - Metodistkirkens børne- og ungdomsforbund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...