- Jeg var jo bare en sølle ”skrælling” der savnede min kone noget så forfærdeligt, uanset hvor meget jeg gjorde for at overbevise mig selv om det modsatte. Sådan fortæller Egon fra Frederikshavn, der i april sidste år mistede sin kone til kræften, efter et ægteskab på over 40 år. Min kone trængte til at få fred, ingen tvivl om det, siger Egon videre, men det tomrum der opstod efter hendes død var helt ubeskriveligt.

Alle de praktiske ting som begravelse, afvikling af dødsbo, Skifteretten med videre, fyldte det hele i starten. Men efterhånden som hverdagen igen trængte sig på for Egon, og de tomme stuer blev virkelighed, bragede sorgen og savnet igennem.

Da Egon hørte om en sorggruppe i Bangsbostrand tænkte han, at det kunne vel ikke skade at møde op, og se hvad det var.

- Jeg er ikke den generte type og vil gerne prøve noget nyt, så der skulle egentlig ikke mange overvejelser til, hvis bare det kunne hjælpe, fortæller Egon, som blev mødt af ene kvinder da han startede i gruppen. Senere kom der dog en ekstra mand med i forløbet.

- Jeg fandt ud af, at jeg her sagtens kunne åbne mig. Vi var jo alle i samme båd, siger Egon. Der var tid til at lytte og man kunne fortælle lige hvad man havde lyst til. Til tider blev der stillet opklarende spørgsmål fra de andre deltagere, andre dage var det Egon der spurgte ind til de andres sorg.

- Det var nogle gange nemmere at tale med fremmede om tabet af min kone, end blive ved med at belaste min omgangskreds med mit dårlige humør, siger Egon.

Egons sorggruppe strakte sig over 7 mødegange, hvor deltagerne gradvist lærte hinanden rigtigt godt at kende. - Vi græd rigtig meget sammen, men med tiden blev der også plads til smil. Til tider kunne vi også grine. Jeg fik sagt ting i gruppen som jeg aldrig kunne finde på at sige til andre. Her var der tryghed og forståelse, uanset hvordan man havde det. Alt var tilladt og ingen var fordømmende, fortæller Egon.

De ”fremmede” blev efterhånden fortrolige venner i en sådan grad, at Egons sorggruppe, da den sluttede, valgte at holde forbindelsen ved lige og mødes privat. Enkelte medlemmer har også været ude at rejse sammen. Noget Egon har været med til at sætte i gang, da han, som han siger, altid har været meget eventyrlysten af natur, og har mange gode minder også fra dengang han sammen med sin kone drog ud i den store verden.

Nu er det især verden udenfor sorgen Egon har fået vendt ansigtet mod, og han kan tydeligt mærke, at sorggruppen og de venskaber der opstod der, har givet ham nyt livsmod.

- Bangsbostrand Sogns sorggruppe for efterladte er for alle, der har mistet, dog med enkelte begrænsninger, fortæller kirke-og kulturmedarbejder Vibeke Bach Hansen, der sammen med præst Tove Brogaard leder sorggrupperne. Vi tager ikke par eller andre nære familiemedlemmer, der sørger over samme afdøde, for det giver ikke det nødvendige frirum til at tale om de svære ting, hvis man samtidig skal værne og tage hensyn til fx sin søster eller bror.

- I gruppen mødes vi for at tale om de mange og svære følelser. Der er plads til, sammen med andre i samme situation, at tale om tabet, plads til at græde, plads til at lytte og ikke mindst blive lyttet til, siger Vibeke Bach Hansen.

Men der er også plads til at give luft til alle de gode minder. Dem lever man nemlig på. Der er i en sorggruppe kort sagt plads til at omgås sorgen og smerten på en måde, så livet ikke går helt i stykker.

Næste gruppe starter op den 21. august klokken 16.30 i Sydfløjen til Bangsbostrand Kirke. Gruppen kommer til at mødes i alt otte gange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...