Vest for Frederikshavn ligger en perle. Her kan du fra 88 meter over havet se helt til Skagen og ud over Ålbæk bugt og i klart vejr øgruppen Hirsholmene.

Jeg vidste ikke hvor bakkerne lå, før jeg besøgte stedet i 1986 og gjorde at jeg og min kone selv bosatte os her midt i naturen.

Når vi har gæsterne med på tur, så er alle imponeret over udsigten fra de to udsigtssteder Brandbjerg og Jomfrubjerget.

De to udsigts steder ligger med fantastiske muligheder for at se langt omkring, og de dybe slugter fra isens hærgen under sidste istid minder om slugter du kun ser længere sydpå i Europa.

Vi viser også den glemte sø, som stammer fra 1978, da man gravede ud til Rådhuset i Frederikshavn, hvor opgravet jord blev brugt til dæmningen.

Midt i det hele er der også den hellige kilde, Sct. Jørgens kilde hvor vores gæster får historien om den blinde pige der blev seende efter hun fik ansigtet vasket i den klare vand i kilden.

Og så har jeg små glas med så alle kan smage, og måske en lille bjesk med til at skylle efter.,

I skoven er der opsat bænke og borde, og så sidder vi og drikker kaffe eller spiser vores mad som vi har taget med hjemmefra, eller vi bager pandekager på bålpladsen ved det gamle fårehus som ligger ved foden af jomfrubjerget, og sidder og nyder stilheden og naturens dufte midt i Katsig Bakker. Stedet er bare så nemt at finde præcis 12 km vest for Frederikshavn mod Hjørring, og følg skiltene 5 km vest for Ravnshøj. Der er flere afmærkede stier så du kan selv vælge hvad du vil se.

Her skal du hen med dine venner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...