Ideen om at skabe 40 særlige sommerdage har i den grad givet pote

KOMMUNEN: Mens mange festivaler valgte at lukke helt ned på grund af coronasituationen har man i Frederikshavn valgt en anden tilgang,

I stedet for at gå i sort fordi Tordenskioldsfestivalen ikke ville kunne gennemføres, så besluttede man sig for at afprøve en ny model for anvendelse af Krudttårnet og Krudttårnspladsen.

Og det var en god ide, som i den grad har vist sig at give pote.

Erstatningen for to til tre dage med Tordenskiolds-aktiviteter ved Krudttårnet er nemlig blevet til hele 40 dage med små og store oplevelser hver dag, og det trækker folk til.

- Vi kører allerede efter første uge på tredie trykte oplag af vores børneaktivitet Tordenskiolds Skattejagt.

- Forældre med børn og bedsteforældre med børnebørn, kommer i stort tal og nyder den afslappede energi der er på pladsen.

- Her kan vi kan tydeligt mærke den fine synergi mellem specielt Scandic The Reefs mange danske familier på ferie, og så muligheden for at supplere opholdet med aktiviteter for børnene ved Krudttårnet.

- Der er opsat reklame for Krudttårnet på hotellet og det rammer plet i forhold til familierne på ferie.

- Man kan sige at Frederikshavn med dette initiativ har fået en attraktion, som er åben for publikum både om dagen og aftenen alle ugens 7 dage.

Det siger Jette Lyng, som står i spidsen for de frivillige tropper, der er organiseret til at tage imod byens gæster og borgere.

- Vi kan godt mærke at søgningen stiger dag for dag, og der lægges en kæmpe indsat fra vores frivillige, som får åbningstiden til at hænge sammen, siger Jette Lyng,

På mange måde trædes stien, mens man går og ved Krudttårnet byde rman hver ny uge velkommen med en nyhed.

Sidste uge var det Guidet Harbour Trekking. Og det kører nu hele juli hver tirsdag kl. 11.15 fra Krudttårnet.

Her kan publikum komme på en guidet tur i den gamle og nye havn hvor man hører om havnens historie og de helt nye spændende virksomheder som er kommet til Frederikshavn pga. den store havneudvidelse.

- Vi går fra Krudttårnet og helt ud på yderste molehoved på den nye havn, hvor der venter gæsterne en forfriskning, siger Jette Lyng.

Hver torsdag aften er der historier og musik om det gamle Frederikshavn, som hed Fladstrand, Kattegat og Tordenskiold, suppleret med herlige stegte tørre jyder og andet godt.

- Allerede efter den anden torsdag med godt aften vejr, kan vi se at tilbuddet begynder at få fat i et publikum, som vil nyde en sommeraften ved tårnet, understreger Jette Lyng.

Konceptet er inspireret af den svenske artist Stefan Andersson som har stor succes med denne form for historie fortælling. Morten Nordheim har skrevet sangene, og på scenen kan man også opleve Kevin Lees og Jan Michael Madsen.

The Good Old Days - en særlig musik oplevelse med en af dansk musicals sværvægtere.

Helt ekstraordinært har vi også Caspar Phillipson på programmet, som med sit nye one-man show, The Good Old Days, kan opleves i en løssluppen supermusikalsk varite-genre, hvor vi alle kan nyde en sangstemme i særklasse.

- Første show er 11. og 12. juli og hvis det har byens interesse, gentager vi det 1. og 2. august, siger Jette Lyng.

Den nye tradition med at Krudttårnet skyder solen ned hver aften kl. 20.00, har hver aften et publikum som også lige til lejligheden skal smage en lille bid og en kold fadøl.

- I denne uge starter vi så op med en helt fantastisk musik- og billede oplevelse, når vi fredag den 17. juli har premiere på Frederikshavns OPEN AIR Video Koncert, om byens storhed, fald og genrejsning.

- De bedste sange fra de to tidligere års teaterkoncerter vises på 16 storskærme der er opstillet i en stonehenge ring. Ideen er hentet fra DRs tv-show fra fejringen af befrielsen for nylig. Det bliver helt specielt og en super musikalsk oplevelse, siger Jette Lyng,

Besøgstallene for de overståede dage er flotte og der er godt med gæster på området og i tårnet i hele åbningstiden, som er hver dag fra 11-15 og igen om aftenen fra 19-20.

Programmet fortsætter frem til den 9. august.

- Vi har fokus på at vi kører efter covid-19 reglerne og det går fint indtil nu. Vi har skabt et system med kugler man tager i entreen og afleverer når man går, på den måde har vi et nogenlunde præcist tal på besøget, og kan løbende orientere os i forhold til hvor mange der er på området.

- Alle oplevelserne på Krudttårnspladsen er gratis og vi forventer at besøgstallene stiger de kommende 3-4 uger, fortæller Jette Lyng.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...