For sjette år i træk er Knivholt klar med sine sommerdage

FREDERIKSHAVN: Selv om vi alle føler, at vi har taget forskud på den danske sommer, så skal vi altså ind i juli, før Sommerdage på Knivholt åbner.

Hver tirsdag i juli er der Sommerdage på Knivholt med start 3. juli og hver gang fra 10-14.

- Fem tirsdage i juli vil der være boder med hatte, smykker, håndarbejde, brugskunst og meget andet og den social økonomiske virksomhed "Knifholt" holder gårdbutikken åben.

- Der vil være muligt at besøge de arbejdende værksteder hos smedene og trædrejerne, siger Anette Jørgensen fra Arbejdsgruppen,

Samlet vil der være 10 boder ved Vester Lade.

Trækfuglene vil igen i år være med til at understøtte den hyggelige atmosfære i laden, hvor de vil spille og synge mange gamle velkendte sange.

Som sidste år vil der være mulighed for at købe kaffe og kage ved "Smedefruernes Kagebord", som man kan nyde ved de små caféborde med de rød og hvidternede duge. Der ud over vil der til middag være muligt at købe en pølse med brød.

Der vil i år igen være skattejagt for børnene med spørgsmål rundt på hele den gamle herregård.

Ved smedene vil der være mulighed for at få lavet sin egen tinfigur når man har gennemført skattejagten, og museet Sognefogedgården kommer med deres pop-up museum, hvor der vil være aktiviteter for børnene.

Foreningen Knivholt Veterankøretøjer vil komme med nogle af deres gamle biler.

- Knivholt er folkets herregård. Alle er velkomne og det er ganske gratis at besøge Sommerdage på Knivholt.

- Som noget nyt vil der være bagagerumssalg på gårdspladsen med folks egne lopper, siger Anette Jørgensen, der glæder sig til den hyggelige intime stemning der er på Sommerdage på Knivholt, siger Anette Jørgensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...