Butiksleder Jane Jørgensen får også besøg af skoleeleverne. Arkivfoto

Eleverne i Gærum besøger det omgivende samfund

GÆRUM: Gærum skole har i denne uge emneuge med fokus på lokalområdet.

Mandag var i landbrugets tegn for her gik turen for alle de yngste elever til en bondegård uden for Gærum, hvor de fik set, hvordan en moderne mælkeproduktion fungerer støttet af robotteknologi.

Samtidig var de ældste elever på besøg i Gærum Kroketklub.

I løbet af ugen er der byvanding med lokalhistorisk forening, der først levendegør de mange butikker og erhvervsdrivende der har været i Gærum, og det foregår ved en vandretur rundt i Gærum.

Brugsen får også butiksbesøg, hvor butiksleder Jane Jørgensen viser rundt og fortæller om Brugsen som institution og bevægelse.

Børnene skal også en tur til Gærum Idrætsforening, hvor der ska laves en masse nye spændende ting.

Onsdagen bruges til besøg ved spejderhytten. Her skal børnene lave bål, og på primitiv vis lave deres egen frokost over bålet...

Hele ugen kulminerer og slutter med det store motionsløb hvor der skal løbes på blå rute i bakkerne bag Gærum, hvor frivillige for 10 år siden lavede 3 spændende ruter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...