Skyttekledsen inviterer til intro-møde

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Skyttekreds fortsætter med Skydning for pensionister og efterlønnere.

- Vi har i tre år afholdt skydning en eftermiddag hver uge, hvor nye og gamle medlemmer har hygget sig med skydning og efterfølgende kaffe og snak i klublokalet. Der er plads til flere deltagere, så vi efterlyser nye, siger Ole H. Madsen.

Aktiviteten er både for damer og herrer, og der stilles ingen krav til udstyr, idet foreningen har alt nødvendigt grej samt instruktører.

Skydningen vil foregå i vintersæsonen på indendørsbane i Skyttehuset, som ligger på Grønlandsvej 16 i Frederikshavn.

- Vi starter med et informationsmøde tirsdag 3. september far 14-16.

- Her kan I komme og møde nogle af deltagerne og få en kop kaffe og en snak om projektet. I kan naturligvis også prøve at skyde, siger Ole H. Madsen.

Udover kontingentet betales der 40 kr. pr. gang, for patroner, skiver og kaffe.

- Vi vil holde begynderkursus for nye skytter. Det vil ske over tre tirsdage, hvor man får gennemgået grundelementerne i skydning, herunder sikkerhed, skydeteori og konkurrenceregler, siger Ole H. Madsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...