For første gang er SEIF også med i Gothia Cup.

STRANDBY: SEIF Tornados floorball sendte onsdag U11/U13 holdet afsted til Gothia Cup i Sverige. Det er første gang klubben deltager i en udenlandsk turnering, og det er bestemt ikke en lille en af slagsene,

ikke færre end 469 hold fra syv forskellige lande deltager. Fra Danmark kommer der hold fra 7 klubber i landet, nemlig Helsingør, Benløse, Rungsted, Hvidovre, Esbjerg, Frederikshavn og ikke mindst Strandby.

Tornados skal spille mod fire svenske hold og et tjekkisk. De har indtil videre spillet to kampe og har desværre tabt begge, men trods nederlagene er de stadig ved godt mod, og er klar til at kæmpe videre mod de næste hold.

- Vi krydser fingre for drengene, og håber på det ud over at være en kæmpe oplevelse også kan blive til mindst en sejr, skriver klubben i en mail fra det svenske.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...