Er netop blevet forhandler af Børnejulekalenderen

FREDERIKSHAVN: Hjerteforeningen udgiver en Børnejulekalender, som går til forskning i medfødte hjertesygdomme hos børn.

- På nethinden så jeg billederne af hjertebørn fra optagelser fra TV Charlies Gallashow 2015, som min kone og jeg deltog i.

De passerede revy for mig og jeg tænkte på, hvor betydende det er at forske i at operere i fostret, siger Hjerteforeningen i Frederikshavn, Jørgen Christensen.

Når et nyfødt barn skal opereres er der selvfølgelig en stor risiko, da barnets immunforsvar ikke er særlig stærkt.

Nu kan man gå ind og operere i fostret.

- Det som fantasien og hjernen næsten ikke kan forstå er at fostres hjerte er på størrelse med et bygkorn, siger Jørgen Christensen.

Fordelen ved en fosteroperation i forhold til en operation kort efter fødsel er, at barnet kan komme til kræfter inde i moderen, hvor der er næring godt og varmt.

Og det er netop penge til at fremme den forskning, Børnejulekalender skal bidrage med.

- Det gjorde et meget stort indtryk og at se hvad penge til forskning kan udrette. Så jeg håber at mange vil købe Børnejulekalenderen og derved støtte forskningen for hjertesyge børn og deres pårørende, siger Jørgen Christensen.

Salget er lagt i hænderne på en, der både har en stor forkærlighed for børn - og for julen - nemlig Frederikshavn Santa Julle - og kalenderne kan man erhverve sig hos Santa Julle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...