Haldbjerg-Vangen Grundejerforening byder til Midsommerfest

HALDBJERG: Som skik og brug har været de senere år vil der igen i år være en spændende taler sankthansaften ved bålet i Haldbjerg. Denne gang holdes talen af byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune Mette Hardam, som er formand for kommunens Plan- og Miljøudvalg, og hun har lovet at være klar klokken 19.30, når bålet skal tændes.

Mette Hardam bliver den fjerde i rækken af båltalere, siden Haldbjerg-Vangen Grundejerforening i 2016 besluttede at genoptage denne gode gamle skik.

Dengang var det landets bedste borgmester, Birgit Hansen, der havde taget sig tid til at holde talen.

Året efter blev endnu en spændende tale afleveret, denne gang af formanden for Nordjyllands Kystmuseum, Per Frank Hansen, der fortalte om museet og løftede sløret for nogle af fremtidsplanerne.

Sidste år var det folketingsmedlem Bjarne Laustsen, der fortalte og underholdt om livet på Borgen og andre mærkelige steder.

I år er det så, som nævnt, Mette Hardam som holder båltalen.

Håbet er, at der igen i år vil møde mange op ved bålet og hjælpe med til at få Holger Drachmanns ”Midsommervise” til at vække sommeren af sin dvale.

Efter båltalen er Haldbjerg-Vangen Grundejerforening vært ved en øl eller sodavand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...