Gymnasiekor og elever deltog i stor sang-markering dagen før skoleferien

FREDERIKSHAVN: 465 nordjyske gymnasie-elever forlod torsdag eftermiddag Hasseris Gymnasium opladte og med sang på læben.

De havde nemlig forenet sig i sangen gennem hele dagen med afsæt i dugfriske korarrangementer baseret på en række Disney-melodier.

Samsangen var en del af et landsdækkende projekt - nemlig Operation Syng - hvor 2500 gymnasiesangere var samlet til forskellige sessions over landet, fortæller lektor Birgit Munch, der havde 26 elever fra Frederikshavn Gymnasium med til projektet i Aalborg - nemlig koret Blandede Bolsjer og Musikklassen fra 2M.

For at sætte eleverne under maksimalt sangligt pres, sluttede dagen kl. 15.40 med en offentlig fyraftenskoncert .

Målet var at give eleverne det oplevelseskick, det er, at skabe i fællesskab.

Og det mål lykkedes til fulde.

Kæmpekoret blev akkompagneret af et band, sammensat af talentfulde spilleelever fra netop Hasseris Gymnasium.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...