Cup No. 1 blev skudt i gang med åbningskamp mandag aften

FREDERIKSHAVN: Mandag blev årets store fodboldevent i Frederikshavn - Cup No. 1 - skudt i gang med march gennem byen og åbningskamp på Empire Stadion.

Cuppen er FfI Fodbolds internationale Fodboldturnering for piger og drenge med 3000 deltagende spillere og trænere.

I alt deltager 180 hold fra 18 lande og efter åbningskampen spilles der løs på de mange baner på fodboldvej.

Det sker fra 9-19 frem til fredag, hvor man er så langt i turneringen at finalekampene skal afvikles.

Det sker løbende med start på Empire Stadion fredag 11.30. Slutfløjtet lyder senest kl. 17.

Lørdag 13. juli går man i gang igen på stadion med finalekampe fra kl. 9.00.

Den sidste kamp skulle være afsluttet kl. 17.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...