Den fantastiske ide med Frederikshavnersten, som Lars Hansen fra Lædermagasinet fik i foråret, er ved at tage form.

Arbejdet med at lægge chaussestenene ved midtbyens nye samlingspunkt ved Th. Bergs Gade, er nu i fuld gang.

De over 700 Frederikshavnersten er kommet fra indgravering, og de ser rigtig godt ud. Handelschef Dan Kobberup har gennemgået dem, for at kvalitetssikre at alle er der og med korrekte gravering, og nu venter stenene blot på at brolæggerne fra Aktiv Brolægning, bliver klar til at lægge dem i det rigtige system.

Det er endnu uvist hvad samlingspunktet vil komme til at hedde, men der er indkommet rigtig mange navneforslag til konkurrencen på FREDERIK’s Facebookside, hvor Mia Andersen blev den heldige vinder. Det er nu op til Kommunen at vælge det rette navn som matcher torvet og midtbyens DNA.

Indvielse og navngivning af det nye samlingspunkt sker uge i 49, som er ugen efter gågaderenoveringen er færdig, og årets lokale julehandel er skudt i gang. Nærmere tidspunkt offentliggøres her i avisen, på Facebook og på Kommunens og FREDERIKs hjemmesider.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...