Hver aften klokken 21.00, over hele sommeren, frem til den 9. august står trompetister fra Musikkorps Sæby og Sæbygarden på Sæby Havn og spiller flaget ned.

Normalt stimler publikum sammen på nordmolen omkring flaget og trompetisten, men i år er det anderledes.

På den første spilleaften, fredag den 19. juni, respekterede alle fremmødte henstillingen fra havnefogeden om at holde afstand for at hindre corona smitten.

På den dejlige lune sommeraften udviste alle hensyn til hinanden og havde taget opstilling rundt på hele havnen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...