Open-by-Christmas bød på lys og risengrød til alle juleglade sjæle

FREDERIKSHAVN: Frederikshavns venskabsby Larvik, har igen i år doneret et pragteksemplar af en gigantisk julegran som pryder på Rådhuspladsen.

Og det står højt, rank og smukt i den flotte belysning - det fik vi vished for fredag kl. 17, hvor Santa Julle satte blus på træet lys.

Højt fra stigevognens kurv fik han antændt den hyggelige juleflamme, som gennem resten af november og hele december vil minde os om, at nu er det snart jul igen.

Julefesten startede allerede fra kl. 16.00, hvor Frivillige fra Nordjyllands Beredskab sammen med FREDERIK bød på gratis risengrød - og selv efter juletræstændingen blev der langet nye portioner over disken - op mod 500 blev således julebespist.

Julestemning spredte sig også med Musikskolens vokalensemble, som i dagens anledning var blevet suppleret med medlemmer fra det nye vokalensemble Vox Øst.

De blev ledet af Signe Højmark og underholdt med et rytmisk repertoire og julesange frem til borgmestrene fra Larviks og Frederikshavn overtog scenen.

Larviks borgmester Rune Høiseth bød os alle en skøn advents- og juletid, og borgmester Birgit Hansen fik både børnene til at råbe højt og hoppe for nu at lokke Santa Julle frem.

Hun førte også an i nedtælling til juletræstændingen - men måtte tage den igen for Santa Julle havde tydeligvis været ombord i risengrøden for stigevognen gik langsommere end sidste år.

- Di er vist blevet noget tykkere, lød det fra borgmesteren.

Efter træet var tændt gik turen til gågaden og Open by Christmas.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...