EU-penge til vækst-iværksættere løber ud i 2020

KOMMUNEN: Siden 2016 har nordjyske iværksættere med et særligt potentiale for vækst og arbejdspladser kunne få økonomisk støtte til ekstern rådgivning via EU-finansierede ordninger.

Tilskuddet løber ud i 2020, så er man iværksætter med mod på mere, så er det med at gribe muligheden for støtte.

- De to VIP-programmer er målrettet iværksættervirksomheder med ønske om og mulighed for vækst og succes med den rette professionel rådgivning.

- At deltage i et af programmerne er simpelthen den oplagte mulighed for unge virksomheder til at styrke deres vækstpotentiale både på omsætning og antal ansatte.

- Det er ganske enkelt en gylden chance til at udvikle ens virksomhed, siger Sidsel Schmidt Andersen, iværksætterkonsulent hos Erhvervshus Nord.

I ViP-programmet kan iværksættere få ekstern rådgivning for op til 15.000 kroner og 10 vækstguidetimer hos Erhvervshus Nord, der giver sparring om centrale dele at virksomhedens udvikling.

De eksterne rådgivere vælger virksomheden selv og kan være fx et digitalt markedsføringsbureau, finansielle rådgivere eller strategikonsulenter.

For de mest ambitiøse iværksætterne er der mulighed for at komme med i ViP-projekt, der giver op til 50.000 kroner i tilskud til ekstern rådgivning og 15 vækstguidetimer hos Erhvervshus Nord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...