Stiler efter at flytte virksomheden op til afdelingen i Gærum

KOMMUNEN: Roblon har haft et udfordrende år og fik ikke indfriet forventningerne til regnskabsåret.

Det fremgår af årsrapporten, som netop er blevet godkendt.

Den realiserede omsætning blev 267,2 millioner og resultat før skat blev minus 19,7 millioner.

Koncernens resultat var stærkt negativt præget af produktionsstop og betalingsstandsning hos vindmølleproducenten Senvion.

Roblon har indgået betinget forligsaftale med vindmølleproducenten og dets datterselskab Ria Blades, hvorefter Roblon vil modtage et forligsbeløb på 43 millioner.

Af årsrapporten fremgår det i øvrigt at det er besluttet at sætte gang i salget af koncernens domicil i Frederikshavn. Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en

række administrative funktioner allerede er placeret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...