Der skal nok blive run på i år

FREDERIKSHAVN: 30. april lyder startskuddet til dette års Landsbyløbet i Frederikshavn Kommune.

Og selv om der endnu er mange dage til det sker, så ligger det allerede nu klart, at dette års Landsbyløbet, som er det rtedje i rækken, har rekordtilmelding.

En måned før starten går i Voerså, var 147 tilmeldte. Det er fem flere end antallet af tilmeldinger sidste år blot en uge før startpistolen gik af.

Landsbyløbet har eksisteret siden 2017 og er opdelt i otte etaper over otte tirsdage i for- og eftersommeren.

Det fører deltagerne igennem de 26 landsbyer i Frederikshavn kommune.

Formålet er, at få hilst på hinanden ung som gammel, bybo som landsbybo.

At skabe fælles minder om en kommune, som er et dejligt sted at være.

Opleve glæden ved, at samarbejde landsbyerne imellem, og at være noget for og sammen med andre.

- Vi i Landsbyløbet mærker tydeligt, at der sker noget i mødet med andre ildsjæle, og ser hvordan de bidrager med deres andel, og gæstfrit vise det smukke landskab og landsbyer, som de passer så godt på frem, så deltager udefra kommunen får lyst til at se mere. Men Landsbyløbet er også unikt, da bestyrelsen prioriterer at, kommunens børn og unge til og med 16 år deltager gratis. Det sker i år med kontant hjælp fra Distriktsrådet, fortæller Næstformand Catharine Markussen Jochumsen.

De tidligere løb har vist, at mange skolebørn valgte at droppe computeren tirsdag efter tirsdag, sommeren over.

Børn som aldrig har prøvet at løbe, kommer glade og begejstrede med deres mor, far, bedsteforældre eller klassekammerat, for at mærke fællesskabet og for kæmpe om en særlig pokal for det største skolehold.

- Sidste år løb Jerup Friskole med titlen. Og i øjeblikket er det Hørby/Dybvad skole, der indtager førstepladsen.

Men intet er afgjort før sidste etape er afviklet og vi opfordre børnene til at melde sig til, siger Catharine Markussen Jochumsen.

1. etape - 30. april har start i Voerså. 2. etape - 14. maj har start i Ravnshøj. 3. etape - 21. maj har start i Dybvad. 4. etape - 28. maj har start i Østervrå. 5. etape - 4. juni har start i Karup. 6. etape - 13. august har start i Aalbæk. 7. etape - 20. august har start i Gærum og endelig 8. etape - 27. august, som har start i Strandby.

Der løbes eller cykles på en række forskellige distancer.

5-7 km, 10-14 km, ½ Marathon, MTB, Racercykel eller hyggecykelturen.

Alle distancerne har start og mål i samme by .

I målbyen vil man helt sikker opleve en særlig stemning, da der laves mad af byens foreninger, og deltagerne kan nyde et nemt og billigt aftensmåltid.

Ved den 8 etape, vil der igen i år blive uddeling af den særlige pokal til dem som har deltage alle 8 tirsdage igennem,

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...