Lyt til Frederikshavn Kirkes nye organist

FREDERIKSHAVN: Lørdag 12. oktober kl. 11 spiller Frederikshavn Kirkes organist Claus Bach Nielsen koncert på kirkens store Marcussen orgel med dets 3 manualer og 39 stemmer.

Koncerten kan betragtes som en ”præsentationskoncert”, idet Claus Bach Nielsen tiltrådte som organist i kirken 1. maj i år.

På programmet er der musik af Dietrich Buxtehude, Jesper Madsen, Christian Præstholm, César Franck og Louis Vierne.

Der er fri entré til koncerten som varer tre kvarter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...