Årets første værk - det 13-ende i rækken - er indviet

FREDERIKSHAVN: Poesiparken i Frederikshavn har fået et nyt værk.

Indvielsen skete i forbindelse med Byfondens repræsentantskabsmøde og kan nu betragtes og nydes af alle passerende i gågaden.

Værket er placeret højt på gavlen ved Dannesboe og værket er skrevet af Peter Dahlgaard.

Peter Dahlgaard havde frem til 1994 sin egen arkitekttegnestue.

Herefter var han restauratør og hotelvært på et gammelt badehotel nær Skagen frem til 2007.

Og det lå ikke dengang i kortene, at han skulle beskæftige sig med poesi.

Men livet slår indimellem nogle voldsomme kolbøtter.

Det skete også for Peter Dahlgaard.

Han mistede sin datter i en trafikulykke og blev efterfølgende ramt af kræft.

Men han gav aldrig op, og kom tilbage til livet som aktiv debattør og ambassadør for den grønne omstilling.

Samtidig begyndte Peter Dahlgaard at skrive, og har lige udgivet bogen ”Livet kom - i morgen”

Bogen omhandler Peter Dahlgaards personlige op- og nedture, men fortæller også om en stor kærlighed til livet.

Peter Dahlgaards start på den litterære side af tilværelsen har udviklet sig ved et forunderligt forløb.

Det fortalte han selv om ved indvielsen.

Efter et kræftrehabiliteringsforløb i kommunes sundhedscenter skrev jeg et læserbrev om det gode behandling og med afsæt i det fik jeg skriftlig tak fra medlem af kommunens sundhedsudvalg Christina Lykke.

- Det var begyndelsen til et forløb, hvor jeg 2. maj 2018 præcis kl. 16.09 mærkede at den tunge bagage forsvandt akkurat som vi kender det fra lignelsen om den spedalske og Jesus. Jeg kunne rejse sig op, og elske livet igen - nu også Frederikshavn - for fulde sanser, sagde Peter Dahlgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...