Forberedelserne til Odden-projektet på Pikkerbakken er i gang med blandt andet fældning af træer.Foto: Peter Broen

Det er en jubilæumsgave, der skal sikre bedre oplevelse af landskabet

FREDERIKSHAVN: Frederikshavns kendteste udsigtspunkt på toppen Pikkerbakken skal have en moderne udformning med en hængende udsigtsplatform af beton. Det er en gave til byen fra fire af byens store virksomheder, Orskov, Trigon, Roblon og Uggerhøj i anledning af købstadsjubilæet.

Ideen om en ny udsigtsplatform er norsk inspireret.

Flere steder i bjergområder dér er udsigtsmuligheden forbedret ved at besøgende kan komme nogle ekstra skridt uden for klippesider.

Platformen på Pikkerbakken får form som en miniudgave af Skagen Odde med Grenen som det yderste udsigtspunkt.

Ideen er at formidle områdets geologi og historie.

Bag platformen placeres et 40 kvm stort bænkanlæg som et mini-bakkelandskab på det 200 kvm store Odde-betondække.

De fire virksomheder bag gaven giver 2,4 mio. kr. til projektet.

Det nye udsigtspunkt skal stå klar til jubilæumsdagen, 25. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...