Donation giver nye borde og bænke

FREDERIKSHAVN: Den nu nedlagte Støtteforening for Fonden for Bangsbo Fort har igen doneret penge til Botanisk Have.

Denne gang var det 10.000 kroner, der blev tildelt Botanisk Have til indkøb af nye bord/bænksæt til glæde for Havens publikum.

Traditionen tro blev der sat et skilt på gavetræet som bevis på donationen, og det stod Jens Jørgen Calundan for godt bistået af Havens bestyrelsesformand Preben Reinholt.

De 5 bord/bænksæt bliver lavet på Produktionsskolen i Elling og leveret til foråret – der er der nok også mest brug for dem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...